Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Hverdagen i Ungnu

Ungnulokale

I Ungnu følger alle et fælles ugeprogram. Ugeprogrammet kører for et halvt år af gangen. Når et nyt ugeprogram planlægges, gøres det med udgangspunkt i de unges behov, udviklingspotentiale og ønsker. Ugeprogrammet har et indhold som forbereder den unge til både at tage en uddannelse og til at indgå i sociale sammenhænge.

Morgenmøde:

Dagen i Ungnu starter med, at vi mødes om morgenen kl. 9.00 til et kort morgenmøde. Her snakker vi om, hvad der skal foregå i løbet af dagen og hvem der tager sig af de forskellige opgaver. Der er også plads til snak om vind og vejr.

Morgenmad:

Hver tirsdag og fredag morgen kl.9.00 spiser vi morgenmad sammen. Morgenmaden er gratis.

Dagens program:

Herefter følger vi dagens program med undervisning, og opgaver. Der er undervisning på individuelt niveau og der undervises i matematik, samfundsfag og dansk. I Ungnu er alle fælles om at holde stedet, og vi har derfor alle daglige pligter.

Motion:

Tirsdag og fredag besøger vi et lokalt motionscenter som en del af ugeprogrammet.

Frokost:

Hver dag kl.12.00 spiser vi frokost sammen. Frokosten er gratis.

NADA

Ønsker du at få øreakupunktur, kan du få NADA i Ungnu. NADA er øreakupunktur, som fokuserer på fem punkter i hvert øre. Mange unge oplever, at det har en positiv effekt på søvn, angst, fysisk og psykisk uro.

Hvad tilbyder vi i Ungnu?

Vi tilbyder et forløb med et fastlagt ugeprogram, for at give dig redskaber til at overkomme de vanskeligheder, der forhindre dig i at gennemfører en uddannelse.

Ugeprogrammet indeholder:

  • Forberedende undervisning i dansk og matematik som gør dig klar til fx VUC, Ung i Fokus, Ung i Centrum, produktionsskolen, ordinær uddannelse mm.
  • Samfundsorientering
  • Individuelle samtaler med kontaktperson
  • Samvær med andre unge
  • Social træning (mulighed for gruppeforløb)
  • Motion og træning i motionscenter
  • NADA
  • Fælles frokost